Harekærvej 5, St. Salby, 4600 Køge

FLOT ERHVERVSLEJEMÅL - 380 M2 - BEGRÆNSET FØDEVAREPRODUKTION - LAGER - MONTAGE

Fantastisk flot lejemål beliggende i naturskønt område med Harekær Golfbane som nabo, og alligevel kun få minutters kørsel til motorvejsnettet.
Lokalerne har været de seneste 3 år været anvendt af microbryggeri med produktion og lager af specialøl. Tidligere har det været anvendt
som gårdbutik med produktion af marmelader, honning etc..

Lejemålet er anvendeligt til mange andre formål, som lettere produktion, lager, værkstedsformål dog ikke autoværksted.

Lejemålet er forholdsvis nyindrettet og indeholder, hal med stor frihøjde, flot kantine - køkken og fine bade-, omklædnings- og toiletfaciliteter.
Udstilling/butiksareal, stort produktionslokale godkendt til fødevareproduktion, to lagerrum, hvor det ene er indrettet med køl.

Der er tale om et fantastisk flot lejemål, med en lidt speciel beliggenhed på landet, men dog tæt på motorvejsnettet.

Udlejer ønsker ikke at udleje lokalerne til støj- eller miljøbelastende formål, som f.eks. autoværksted og vognmandsvirksomhed.

Lejemålet udgør ca. 40% af ejendommens samlede areal.

Den øvrige del af ejendommen er udlejet til lager samt Golfshop. Herudover råder udlejer over en del af ejendommen.